Plantekummer og blomsterkummer

Hos Byform har vi specialiseret os i forskønnelse af det udendørs miljø. Fra cykelstativer og overdækninger til borde og bænke og meget mere. Men skal helhedsindtrykket være det helt rigtige, er det også vigtigt at huske de mindre ting i bymiljøet. Det er ting som skraldespande og servicestationer til cyklen og ikke mindst alt det grønne og levende.
Det skønneste bymiljø får man, når der er noget grønt at se på. Det er ikke alle steder, der er mulighed for at plante træer, men plantekummer og blomsterkummer kan der skabes plads til de fleste steder. Og det gør en kæmpeforskel med noget grønt midt i alt det grå.
Vi har plantekummer og blomsterkummer i naturlige materialer som stål og træ. Der er mulighed for at vælge forskellige størrelser og former alt efter, hvad der passer bedst der, hvor blomsterne og planterne skal stå.
Plantekummerne og blomsterkummerne er naturligvis lavet til udendørs brug, så de kan holde til alle typer vejrforhold. De er udstyret med en inderbeholder i plast, der er forsynet med lufthuller og afvandingshuller, så planterne kan ånde og overskydende regnvand kan komme væk.
Når de holdbare og flotte plante- og blomsterkummer er på plads, handler resten bare om at vælge nogle flotte blomster og planter til glæde for alle.